Grønne Spirer


Skovnisserne hører naturligvis til i skoven, hvor de bor i små huler under træerne. Skovnisserne spiser mest bær, svampe og drikker frisk morgendug fra træernes blade. 


Naturen er fuld af mystik, magi og fortællinger der vil fortælles, derfor er det helt oplagt at vi er en del af Friluftrådets mærkningsordning Grønne Spirer. Via vores medlemskab får vi adgang til materialer og kurser der styrker det pædagogiske arbejde i naturen.


Det giver os også mulighed for at ansøge om det Grønne Flag, som kræver at man opfylder en række kriterier.

  • Vi skal lave og indsende en årsplan, som skal følges og evalueres efter tre måneder
  • Børnene skal ud hver dag og mindst en ugentlig tur udenfor haven
  • Børnene skal lære om årstidernes skiften og madens vej fra jord til bord
  • Jeg skal deltage i mindst et naturkursus
  • Vi skal formidle vores grønne arbejde til andre fx. forældre, udstilling på biblioteket, en artikel i lokalavisen el.